I Andalusien denne sommer bugnede den lokale butik som altid af friske grøntsager og frugter. Mange af dem bliver hentet direkte fra lokale avlere. Vi nød bl.a. friske figner, paraguayos (fersken-doughnuts) og passionsfrugter. Det er ved at være sidste udkald for friske figner herhjemme, så du kan måske lige nå at smage denne nemme kompot.
Den klæder de fleste oste, jeg kan fx anbefale den til en fast fåreost (manchego eller andre).
FIGEN-BALSAMICO-KOMPOT
150 g friske figner, kødet af
8 spsk balsamicoeddike fra Modena
3 spsk sukker
Kom alle ingredienser i en gryde og kog langsomt op. Lad det koge ind til en tykkere sirup, det tager omkring 5-10 minutter. Smag evt. til med ekstra sukker.
Kan du ikke få fat i friske figner, så kan man også købe det færdiglavet.
Indlægget Lav din egen figen-balsamico-kompot blev vist første gang den Ostesnak.